|
Togtrapport for overvågningen udført
den 23. september 2004
(foreløbige data som kan korrigeres senere)
Målingerne, som er beskrevet i det følgende, er foretaget på station 5503
(Dybet: position 56º.39.08 N og 9º.522.50 Ø) ud for Mariager.
Hydrografi
I den forløbne uge var vandtemperaturen faldet ca.2 °C i den øvre vandmasse.
Overflade- temperaturen blev den 23. september målt til 14,6 °C, hvor den ugen
før var på 16,4 °C (figur 1). Faldet i vandtemperatur skyldes et fald i
lufttemperaturen.
Saliniteten ved overfladen var steget en smule sammenlignet med ugen før
hvilket indikerer, at der er sket en indstrømning af vand fra yderfjorden.
Lagdeling
Ved målingen den 16. september blev der registreret en ensartet opblandet
vandmasse (ens salinitet og temperatur) ned til omkring 10 meters dybde. Fra 10
til ca. 15 meter lå en anden vandmasse, med noget højere salinitet og noget
højere temperatur end i samme dybde ugen før. Det tyder på, at der er strømmet
koldt, salt vand ind i fra yderfjorden eller Kattegat. Fra ca. 16 meter og til
bunden sås den nedre vandmasse – med faldende temperatur og stigende salinitet.

Figur 1: Salinitet (‰)
og temperatur (ºC) på station 5503
Planteplankton og sigtdybde
Koncentrationen af planteplankton målt som fluorescens er afbilledet i figur
2. Ved målingen den 23. september var mængden af planteplankton steget
sammenlignet med målingen den 16. september i de øverste ca. 16 meter af
vandsøjlen. Den største koncentration af plankton lå netop i denne øverste
vandmasse. I den nedre vandmasse var koncentrationen af planteplankton stadig
meget lav.
Sigtdybden blev den 23. september målt til 4,9 m – en stigning på omkring 1,5
m i forhold til den 16. september, hvor sigtdybden var 3,2 m.

Figur 2: Planteplankton (relative enheder) målt som
fluorescens på station 5503.
Ilt
Den 23. september var iltindholdet i de øverste 10 meter af vandsøjlen på 8
mg ilt/l, hvilket var samme niveau som ugen før (figur 3). Herefter faldt
iltkoncentrationen til 4 mg/l (iltsvind) i ca. 14,5 meters dybde, og til 2 mg/l
(kraftigt iltsvind) i 15 meters dybde. Fra 21 meters dybde og til bunden var der
totalt iltfrit.
Der blev fundet svovlbrinte i vandet fra omkring 13 meters dybde og til
bunden – med de største koncentrationer af svovlbrinte i den totalt iltfrie
zone. Svovlbrinten var således rykket ca. en meter længere op i vandsøjlen
sammenlignet med ugen før, og koncentrationen af svovlbrinte i bundvandet var
steget i den forløbne uge.

Figur 3: Iltindhold og indhold af svovlbrinte (mg/l) på
station 5503.
|