Tilbage til hovedside

Tilbage til seneste målinger       

Togtrapport for overvågningen udført
den 7. april 2005

(foreløbige data som kan korrigeres senere)

Målingerne, som er beskrevet i det følgende, er foretaget på station 5503 (Dybet: position 56º.39.08 N og 9º.522.50 Ø) ud for Mariager.

Hydrografi
I perioden fra den 18. marts til den 7. april var vandtemperaturen steget i hele vandsøjlen med undtagelse af de sidste par meter over bunden (figur 1). Ned til omkring 10 meters dybde lå temperaturen den 7. april på ca. 5,8 °C, hvorefter den faldt jævnt over de næste ca. 7 meter for derefter at holde sig i intervallet fra 1,8-2,3 °C fra ca. 17 meter og til bunden.
Saliniteten var ved målingen den 7. april konstant (16,0 ‰ ) ned til 10 meters dybde - det var omkring 0,5 ‰ lavere end ved målingen den 18. april 2005. I intervallet fra 10 til 14 meters dybde steg saliniteten en smule (0,4 ‰) hvorefter den steg yderligere med 4,4 ‰ fra 14 meter og til bunden.

Lagdeling
Ved målingen den 7. april var den øverste vandmasse (til ca. 10 meters dybde) fuldt opblandet med ens temperatur og salinitet i hele vandmassen. Fra 10 til omkring 22 meters dybde sås en blandingszone, mens der fra 22 meter og til bunden lå en vandmasse med ens temperatur, men en lille stigning i saliniteten.


Figur 1: Salinitet (‰) og temperatur (ºC) på station 5503

Planteplankton og sigtdybde
Koncentrationen af planteplankton målt som fluorescens er afbilledet i figur 2. Ved målingen den 7. april var mængden af planteplankton steget i hele vandsøljen. Forårsblomstringen var mest koncentreret fra 1- 14 meters dybde – og toppede i 5,4 meter med en fluorescens på 6,3.
Sigtdybden var den 7. april på 3,5 m og var således faldet med 5 meter siden den 18. april grundet opblomstringen af planteplankton.


Figur 2: Planteplankton (relative enheder) målt som fluorescens på station 5503.

Ilt og svovlbrinte
Iltindholdet i Mariager Fjord var steget i løbet af december og november 2004 og den første uge af januar. I februar og marts lå iltindholdet stadig relativt højt i hele vandmassen.
Ved målingen den 7. april var iltindholdet steget markant i overfladen – ned til ca. 10 meters dybde. Det skyldes, at de store mængder planteplankton i denne vandmasse producerede ilt. Fra 10 meters dybde og til bunden faldt ilten jævnt, for at "lande" på et iltindhold på 3,4 mg/l ved bunden – det var 1,6 mg mindre pr. l end ved målingen den 18. marts. Der havde altså været et iltforbrug i den nedre vandmasse i de forløbne 3 uger, men der var stadig ikke svovlbrinte i vandet på Dybet i Mariager Fjord.


Figur 3: Iltindhold og indhold af svovlbrinte (mg/l) på station 5503.

Tilbage til seneste målinger