|
Togtrapport for overvågningen udført
den 4. maj 2005
(foreløbige data som kan korrigeres senere)
Målingerne, som er beskrevet i det følgende, er foretaget på station 5503
(Dybet: position 56º.39.08 N og 9º.522.50 Ø) ud for Mariager.
Hydrografi
I perioden fra den 28. april til den 4. maj var vandtemperaturen steget i de
øverste 12-13 meter af vandsøjlen. Temperaturstigningen skyldes en stigning i
lufttemperaturen som følge af den øgede solindstråling i samme periode (figur
1). I den nederste del af vandsøjlen var temperaturen den 4. maj stort set
identisk med den fra ugen før.
I de øverste 5 meter af vandsøjlen var saliniteten faldet omkring 0,5
‰ i forhold til ugen før, mens den fra 5 meter
og til bunden forløb stort set identisk med den fra ugen før.
Lagdeling
Den 4. maj var den øverste vandmasse (til ca. 4 meters dybde) fuldt
opblandet med ens temperatur (ca. 11,5 ºC) og salinitet (ca. 15,5
‰ ).
Fra 4 meter og til bunden blev der registreret yderligere 2 vandmasser. Den
øverste fra omkring 4 til ca. 11 meters dybde, hvor der var sket en opblanding
med vandmassen fra ugen før, og hvor temperaturen faldt fra 11,3 ºC til 8,5 ºC.
Her lå saliniteten nogenlunde konstant mellem 15,7-16,0
‰ . I den nedre vandmasse var temperaturen
jævnt faldende og saliniteten jævnt stigende til bunden.

Figur 1: Salinitet (‰)
og temperatur (ºC) på station 5503
Planteplankton og sigtdybde
Koncentrationen af planteplankton målt som fluorescens er afbilledet i figur
2. Ved målingen den 4. maj var mængden af planteplankton størst i de øverste 11
meter af vandsøjlen. Mængden af planteplankton var faldet i forhold til ugen
før, og lå nu på et relativt lavt niveau. Fra 11 meter og til bunden var der
stort set ingen planteplankton.
Sigtdybden var den 4. maj på 3,8 m – det var 0,3 m lavere end ugen før.

Figur 2: Planteplankton (relative enheder) målt som
fluorescens på station 5503.
Ilt og svovlbrinte
Ved målingen den 4. maj. april var iltindholdet generelt faldet i forhold
til ugen før i hele vandsøjlen (figur 3). De største koncentrationer af ilt blev
igen målt i den øverste del ned til 8-10 meters dybde, hvor planteplanktonet
producerede ilt. Fra omkring 10 meter og til bunden var iltkoncentrationen jævnt
faldende. Iltsvind (4mg ilt/l) indtrådte i ca. 24,5 meters dybde, og ved bunden
i 26,6 meters dybde blev der målt en iltkoncentration på 1,7 mg/l.
Der var stadig ikke svovlbrinte i vandet på Dybet i Mariager Fjord ved målingen
den 4. maj.

Figur 3: Iltindhold og indhold af svovlbrinte (mg/l) på
station 5503.
|