|
Togtrapport for overvågningen udført
den 4. juli 2005
(foreløbige data som kan korrigeres senere)
Målingerne, som er beskrevet i det følgende, er foretaget på station 5503
(Dybet: position 56º.39.08 N og 9º.522.50 Ø) ud for Mariager.
Hydrografi
I tidsrummet fra målingen den 16. juni og frem til den 4. juli var der sket
en stigning i vandtemperaturen i omkring de øverste 17 meter af vandsøjlen
(figur 1). Denne stigning skyldes en øget solindstråling og dermed
lufttemperatur i samme periode. I de øverste 5 meter sås den største
temperaturstigning på omkring 4,5 °C.
Den 4. juli var saliniteten stort set som ved målingen den 16. juni i hele
vandsøjlen (salinitets-målingen fra den 16. juni er ikke afbilledet på grafen)
Lagdeling
Den 4. juli var der fuld opblanding (ens temperatur og salinitet) i de
øverste 5 meter af vandsøjlen (ens salinitet og temperatur). Fra 5 til ca. 11
meters dybde lå et nyt vandlag – med ens temperatur i hele vandsøjlen - og fra
11-12 meters dybde og til bunden sås den nederste vandmasse med jævnt faldende
temperatur og stigende salinitet.

Figur 1: Salinitet (‰)
og temperatur (ºC) på station 5503
Planteplankton og sigtdybde
Koncentrationen af planteplankton målt som fluorescens er afbilledet i figur
2. Ved målingen den 4. juli lå den største koncentration af planteplankton i de
øverste 5 meter af vandsøjlen. Den højeste fluorescens var på 16,0 µg/l og blev
målt i 0,8 meters dybde. Fra 5 meter og til bunden var der stort set intet
planteplankton.
Sigtdybden blev den 4. juli målt til 2 meter, hvilket var ca. 0,5 m større
end ved målingen den 16. juni, hvor planteplanktonet var koncentreret lidt
længere nede i vandsøjlen.

Figur 2: Planteplankton (relative enheder) målt som
fluorescens på station 5503.
Ilt og svovlbrinte
Ved målingen den 4. juli var iltindholdet faldet en del i hele vandmassen
sammenlignet med målingen fra den 16. juni (figur 3). Den største mængde ilt på
12-13,5 mg/l lå i den øverste vandmasse, hvor planktonalgerne producerede ilt I
den næste vandmasse fra omkring 5 og til 11-12 meters dybde var iltindholdet ca.
6,5 mg/l. Fra 12 meter faldt iltindholdet jævnt ned til 19 meters dybde, hvor
totalt iltsvind indtraf. 4 mg ilt/l blev målt i 13,7 meters dybde, hvilket er 9
meter højere oppe i vandsøjlen sammenlignet med den 16. juni. De totalt iltfrie
forhold var rykket 6 meter højere op i vandsøjlen i de forløbne tre uger.
Der blev ikke foretaget målinger af svovlbrinte den 4. juli, men vandprøverne
fra 25 meters dybde havde tydelig lugt af svovlbrinte.

Figur 3: Iltindhold og indhold af svovlbrinte (mg/l) på
station 5503. |