|
Togtrapport for overvågningen udført
den 15. september 2005
(foreløbige data som kan korrigeres senere)
Målingerne, som er beskrevet i det følgende, er foretaget på station 5503
(Dybet: position 56º.39.08 N og 9º.522.50 Ø) ud for Mariager.
Hydrografi
I ugen fra den 9. til den 15. september faldt vandtemperaturen i de øverste
14 meter af vandsøjlen (figur 1). Fra 14 til 21 meters dybde var temperaturen
steget i forhold til den 9. september, og fra 21 meters dybde og til bunden er
målingerne tilnærmelsesvis sammenfaldende. I perioden var saliniteten steget en
smule i de øverste 10 meter af vandsøjlen. Fra 10 til 14 meter var saliniteten
lavere end den 9. september, og med undtagelse af et par spring var målingerne
sammenfaldende i den nederste del af vandsøjlen.
Lagdeling
Den 15. september var der fuld opblanding (konstant salinitet og konstant
temperatur) i de øverste ca. 12,5 meter af vandsøjlen, temperaturen var dog
konstant ned til 15 meter. Under disse dybder var den nederste vandmasse med
generelt stigende salinitet og faldende temperatur.

Figur1:Salinitet (‰)
og temperatur (ºC) på station 5503
Planteplankton og sigtdybde
Koncentrationen af planteplankton målt som fluorescens er afbilledet i figur
2. I de øverste par meter var koncentrationen af planteplankton faldet i
perioden. Fra ca. 7 til 14,5 meter var koncentrationen steget og fra ca. 14,5
meters dybde og til bunden var der stort set intet planteplankton. Sigtdybden
blev den 15. september målt til 3 meter.

Figur 2: Planteplankton (relative enheder) målt som
fluorescens på station 5503.
Ilt og svovlbrinte
I perioden fra den 9. til den 15. september var iltkoncentration faldet i de
øverste 10 meter vandsøjle (figur 3). Fra 10 til 17 meter var der sket en
stigning i iltkoncentrationen. Der blev den 9. september målt iltsvind (4 mg
Ilt/l) i 14,4 meter, hvor iltsvindet den 9. september lå i 13,2 meters dybde.
Fra ca. 21 til 24 meters dybde var der sket en stigning i
svovlbrintekoncentrationen.

Figur 3: Iltindhold og indhold af svovlbrinte (mg/l) på
station 5503.
|