|
Togtrapport for overvågningen udført
den 7. september 2006
Den 7. september blev der målt på 8 stationer i Mariager inderfjord fra Hobro
til området ud for Mariager og Stinesminde.
Den 7. september var der stadig kritiske iltforhold ved Hobro, idet der blev
målt kraftigt iltsvind (under 2 mg ilt/l) i hele vandsøjlen (0-8 meter).
Omkring 2,5 km længere ude i fjorden ved Bramslev Bakker var der tæt på at
være iltsvind (4 mg ilt/l). Her var iltindholdet i overfladen på 4,4 mg/l, mens
der ved bunden (7 meter) blev målt 4,1 mg ilt/l).
På stationerne i området fra omkring 5-6 kilometer øst for Hobro og til
området ud for Mariager/Stinesminde kunne der den 7. september konstateres en
del forbedring i iltforholdene sammenlignet med ugen før. Tendensen var, at
iltindholdet i vandet var bedre jo længere ud østpå i i fjorden, der blev målt.
Både grænsen for kraftig iltsvind og iltsvind var rykket omkring 2,5 meter ned i
vandsøjlen i den forløbne uge, og på stationerne ud for Stinesminde var
iltindholdet i de øverste 5- 10 meter af vandsøjlen steget væsentligt (afhængigt
af dybden på den enkelte station). Forbedringen i iltsituationen skyldes, at det
i den forløbne uge har blæst kraftigt.
Målingerne, som er beskrevet i det følgende, er foretaget på station 5503
(Dybet: position 56º.39.08 N og 9º.522.50 Ø) ud for Mariager.
(foreløbige data som kan korrigeres senere)
Hydrografi
I ugen frem til den 7. september var temperaturen – som en følge af det lidt
køligere vejr i samme periode - faldet med ca. 1,5 ºC i de øverste 10 meter af
vandsøjlen på Dybet (figur 1). Fra 10 meter og til bunden var temperaturen stort
set på niveau med den fra målingen den 31. august.
Den 7. september var saliniteten var stort set identisk med den fra ugen før.
Dog kunne der i dybden 10 -12 meter ses, at der var sket en opblanding/omrøring
af vandmassen.
Lagdeling
Den 31. august var vandsøjlen ned til ca. 10 meters dybde totalt opblandet
(konstant salinitet og temperatur). Fra omkring 10 meter var saliniteten svagt
stigende og temperaturen faldende ned til 26 meters dybde. I dybden fra 10 til
12 meter blev et salinitets-springlag registreret.

Figur1:Salinitet (‰)
og temperatur (ºC) på station 5503
Planteplankton og sigtdybde
Koncentrationen af planteplankton målt som fluorescens er afbilledet i figur
2. I ugen frem til den 7. september var mængden af planteplankton faldet i de
øverste 10 meter, og fluorescensen var ikke over 3,4 µg/l. Koncentrationen af
planteplankton var således lav i hele vandsøjlen.
Den 7. september var sigtdybden 2,4 m, hvilket var 1 meter større end ugen
tidligere.

Figur 2: Planteplankton (relative enheder) målt som
fluorescens på station 5503.
Ilt
I dagene mellem den 31. august og den 7. september var iltindholdet faldet fra
10 mg ilt/l til 7,4 mg ilt/l i de øverste 5 meter (figur 3). Fra 5 til 12,5
meters dybde var der sket en forbedring af iltforholdene, idet både grænsen for
kraftigt iltsvind (2 mg ilt/l) og grænsen for iltsvind (4 mg ilt/l) var rykket
omkring 2,5 meter nedad i vandsøjlen. Forbedringen i iltforholdene var en følge
af det kraftige blæsevejr i den forløbne uge.
Målingen af svovlbrinte viser, at svovlbrinte-fronten er fulgt med ilten
nedad i vandsøjlen, så der kunne registreres svovlbrinte fra omkring 11 meters
dybde og til bunden. Den 31. august var der svovlbrinte i vandet i op til 7,5-8
meters dybde. Indholdet af svovlbrinte i den nedre vandmasse på Dybet var den 7.
september på niveau med det fra ugen før.

Figur 3: Iltindhold (mg/l) på station 5503.
|