Tilbage til hovedside

Tilbage til seneste målinger       

Togtrapport for overvågningen udført
den 21. september 2006

Målingerne, som er beskrevet i det følgende, er foretaget på station 5503 (Dybet: position 56º.39.08 N og 9º.522.50 Ø) ud for Mariager.
(foreløbige data som kan korrigeres senere)

Hydrografi
I ugen frem til den 21. september var temperaturen faldet en smule i de omkring de øverste 9 meter af vandsøjlen (figur 1). Fra 10-11 meters dybde og til bunden var temperaturen først brat (ned til ca. 15 meter) og derefter jævnt faldende. Hvad saliniteten angår, var der siden den 14. september sket en lille stigning i de øverste 7-8 meter. Fra ca. 9 meter og til bunden var saliniteten jævnt stigende.

Lagdeling
I de øverste 10 meter af vandsøjlen var der ved målingen den 21. september fuldt opblandet (ens temperatur og salinitet). Fra 10 meter og til bunden sås der først et fald i temperaturen og en stigning i saliniteten, mens der de sidste meter over bunden igen var et vandlag med ens temperatur og salinitet.


Figur1:Salinitet (‰) og temperatur (ºC) på station 5503

Planteplankton og sigtdybde
Koncentrationen af planteplankton målt som fluorescens er afbilledet i figur 2. I perioden fra den 14. til den 21. september var der sket et markant fald i mængden af planteplankton i de øverste 7 meter af vandsøjlen. Den 21. var der således kun en lille mængde plankton i hele vandmassen – fluorescensen var en smule højere i de øverste 10 meter sammenlignet med dybden fra 10 til 27 meter.
Som følge af den ringe mængde planteplankton var sigtdybden den 21. væsentlig større end ugen før. Den 21. september blev sigtdybden således målt til 4,5 m, hvor den en uge tidligere var på 0,9 m.


Figur 2: Planteplankton (relative enheder) målt som fluorescens på station 5503.

Ilt og svovlbrinte
På dybet i Mariager Fjord var iltindholdet i ugen op til den 21. september faldet markant i de øverste 7,5 meter af vandsøjlen (figur 3). Ned til omkring 9 meters dybde var iltindholdet den 21. på omkring 7 mg ilt/l (ca. 80 % iltmætning). Fra 9 meter faldt iltindholdet brat, og i 13 meters dybde var der ikke mere ilt i vandet. Grænsen for kraftigt iltsvind (2 mg ilt/l) lå i 12 meters dybde og var således rykket en smule opad i vandsøjlen i den forløbne uge. Grænsen for iltsvind (4 mg ilt/l lå i samme dybde som en uge tidligere – nemlig 11,2 meter.
Den 21. september blev der registreret svovlbrinte fra omkring 11 meters dybde. Både den øvre grænse for svovlbrinte og forløbet i svovlbrinteindholdet fra 11 meters dybde og til bunden var stort set uændret sammenlignet med målingen den 14. september.

Indholdet af svovlbrinte i den nedre vandmasse var lidt højere end en uge tidligere.


Figur 3: Iltindhold (mg/l) på station 5503.

Tilbage til seneste målinger