Sammenfatning og konklusion om Mariager Fjord
fra Rapporten "Vestlige Kattegat og tilstødende Fjorde 1999"
Den samlede kvælstoftilførsel fra land og atmosfære til Mariager Fjord var i 1999 på ca. 1640 ton. Tilførslen var dermed blandt de højeste i undersøgelsesperioden, hvor der blev målt tilførsler fra ca. 1100 til ca. 1700 ton/år. Variationerne mellem årene skyldtes primært forskelle i nedbøren, og der var ingen signifikant udvikling i den samlede tilførsel af kvælstof i undersøgelsespe-rioden. Vandmiljøplanens mål, om en 50 % reduktion af kvælstofudledningerne til vandmiljøet i forhold til niveauet i 1980’erne, var således ikke opfyldt for Mariager Fjord.
Den samlede fosfortilførsel fra land og atmosfære til Mariager Fjord var i 1999 på ca. 34 ton. Denne tilførsel er høj i forhold til det generelle niveau i 1990’erne. Fosfortilførslerne faldt fra 66-83 ton/år i 1978-85 til 18-27 ton i begyndelsen af 1990’erne pga en væsentlig forbedring af spildevandsrensningen og en reduktion i udledningen fra dambrug. Den relativt store tilførsel i 1999 skyldtes et større landbrugs- og naturbidrag pga. megen nedbør. Den samlede fosfortilførslen i 1999 var reduceret med h.h.v. 49 % og 60 % i forhold til den mindste og største af tilførslerne i perioden 1978-85, og dermed var vandmiljøplanens mål om en 80 % reduktion ikke opfyldt. |indholdsfortegnelse|
I 1999 var der som følge af stille vejr en periode med lagdeling i temperatur og saltholdighed i omkring 5 m dybde i juli –
august, samt i første halvdel af september. Lignende forhold er tidligere kun observeret i 1994 og 1997. Temperaturen og salthol-digheden er normalt ensartet fra overfladen til omkring 10 m dybde på grund af den vindskabte omrøring. Temperatur og salt-holdighed ved bunden var stabil gennem året, da der ikke var indstrømning af koldt saltvand fra Aalborg Bugt. Indstrømning forekommer kun med års mellemrum.|indholdsfortegnelse|Sigtdybden var i hele 1999 mindre end langtidsgennemsnittet for perioden 1989-96. Sigtdybden var signifikant faldende fra
1989 til 1999. Faldet skyldtes, at sigtdybden i 1994-95 periodisk var lav som følge af stor nedbør og isdække, og at sigtdybden i 1997-99 var lav som følge af iltsvindet, der nedsatte muslingernes græsning af planteplankton. Sigtdybden i 1999 var dog stigen-de i forhold til efteråret 1997 og 1998 pga. et stigende græsningstryk fra den voksende muslingebestand.|indholdsfortegnelse|Undersøgelserne af næringsstoffer viste, at forholdene i 1999, i lighed med 1998, var ændret væsentligt i forhold til årene inden iltsvindet i 1997. I den øvre vandmasse var koncentrationen af ammonium+ammoniak og total-kvælstof lavere end normalt i første halvdel af året, og orthofosfat og total-fosfor var generelt lavere end normalt hele året. Specielt var koncentrationen af orthofosfat meget lavere end tidligere, og perioden med potentiel fosforbegrænsning var helt usædvanlig lang. I bundvandet var koncentrationen af ammonium, total-kvælstof, orthofosfat og total-fosfor samt silicium usædvanligt høje hele året.|indholdsfortegnelse|
De usædvanlige næringsstofforhold skyldtes en ændret stofflux som følge af iltsvindet i 1997. Inden iltsvindet blev en stor del afplanteplanktonet konsumeret af de vidt udbredte blåmuslingebanker, som hurtigt omsatte det med relativt høje koncentrationeraf ammonium+ammoniak og orthofosfat til følge. Som følge af iltsvindet døde næsten alle blåmuslingerne i Inderfjorden, og der skete først en rekolonisering i løbet af 1998. I foråret 1999 var biomassen af blåmuslinger dog antagelig stadig mindre end nor-malt, og en større del af det sedimenterende planteplankton blev omsat af bakterier ved bunden. På vanddybder mellem 0 og 10 m, hvor der var relativt gode iltforhold, blev en del af den frigivne kvælstof sandsynligvis denitrificeret i sedimentet. Endvidere skete der en binding af kvælstof og fosfor i den voksende muslingebestand.|indholdsfortegnelse|
Der var ingen generel udvikling i koncentrationen af kvælstof i perioden 1979-99. Dette er i overensstemmelse med, at tilførslen af kvælstof fra land var uændret i perioden. Koncentrationen af fosfor var signifikant faldende i den øvre vandmasse i perioden 1979-99. Faldet skete hovedsageligt i slutningen af 1980’erne og afspejlede det tilsvarende fald i tilførslen af fosfor fra land.|indholdsfortegnelse|
Klorofylkoncentrationen var i april og juli – september høj i forhold til tidligere år. Kulstofbiomassen var tilsvarende høj i april og september. Den store afstrømning af næringssalte fra land i 1999 blev afspejlet i store mængder af planteplankton i størstedelen af vækstperioden. Årsproduktionen var på niveau med tidligere år.|indholdsfortegnelse|
Der var potentiel fosforbegrænsning i fjorden i en usædvanlig lang periode, fra april til september. Kvælstof var potentielt beg-rænsende i korte perioder i forbindelse med kraftige opblomstringer af planteplankton i august og september. Lave lysprocenter i 1 m dybde viste, at planteplankton var lysbegrænset i flere perioder. Til trods for disse begrænsende faktorer blev der opretholdt en stor biomasse i størstedelen af vækstperioden, og de tilførte næringssalte blev således hurtigt optaget af planteplankton.|indholdsfortegnelse|
I 1999 lignede planktonsammensætningen igen den sammensætningen, der var i årene før iltsvindet i 1997. Planteplankton blev domineret af meget få arter, der til gengæld blev registreret i store koncentrationer. Biomassen var det meste af året totalt domine-ret af kiselalger, specielt Skeletonema costatum.|indholdsfortegnelse|
I perioden fra 1979 til 1999 var der et signifikant fald i koncentrationen af klorofyl. Faldet var særlig markant i sidste halvdel af 1980’erne, hvor også sommerkoncentrationen af fosfor faldt signifikant i takt med, at spildevandsrensningen blev forbedret. Fal-det i klorofylkoncentrationen må derfor ses som resultatet af en øget fosforbegrænsning. Der var ikke noget signifikant fald i kon-centrationen af klorofyl i perioden 1989-99. Kulstofbiomassen i forårsperioden steg fra 1991 til 1999, hvilket primært skyldtes en høj biomasse i foråret 1999.|indholdsfortegnelse|
I en periode med stille vejr i august faldt iltmætningen ved overfladen til 60 % på st. 5503, Dybet, og der blev registreret iltsvind (< 4 mg ilt/l) nær kysten på 2 m vanddybde. Situationen var således ved at udvikle sig som i august 1997, hvor hele Inderfjorden blev ramt af et alvorligt iltsvind. Mere normale vindforhold i anden halvdel af august medførte, at der atter blev veliltede forhold ned til omkring 10 m dybde. I Dybet var der iltfrit ved bunden hele året. Der var ingen generel udvikling i iltmætningen ved bunden på st. 5503, Dybet i perioden 1979-99. Der er næsten konstant iltfrit, kun afbrudt af korte perioder i forbindelse med indstrømning af iltrigt vand fra Aalborg Bugt.|indholdsfortegnelse|
Svovlbrinteproduktionen i Mariager Fjord var meget stor (4,5 mol H 2 S/m 2 pr. år) pga. stor tilførsel af organisk stof til fjordbun-den. Produktionen i fjordbunden var størst på det helt lave vand og mindst i Dybet, hvor der til gengæld var en meget stor pro-duktion i det iltfrie bundvand. Den samlede årsproduktionen af svovlbrinte i Dybet svarede til årsproduktionen i de lavvandede områder. Koncentrationen af svovlbrinte i fjordbunden var mindst på lavt vand og størst i Dybet. Dette skyldtes, at tilførslen af ilt og dermed iltningen af svovlbrinte var størst på lavt vand og mindst i den næsten permanent iltfrie del i Dybet. I 1999 blev der registreret frigivelser af svovlbrinte fra bunden på lavt vand i august/september, men pga. større tilførsel af ilt fra luften fik fri-givelsen ikke så alvorlige konsekvenser som i 1997.|indholdsfortegnelse|
I Inderfjorden blev ålegræs i 1999 kun fundet på én station, mod to i 1998. For både ålegræs og havgræs var der tale om en tilbagegang i udbredelsen i forhold til 1998, sandsynligvis pga. dårligere lysforhold. Ligesom i tidligere år var ålegræs og havgræs bevokset med epifytter i store dele af Inderfjorden. Der var som sædvanligt store forekomster af eutrofieringsbetingede grønalger, og det var igen sø-/fjordsalat der dominerede, og ikke rørhinde som dominerede i 1998.
I Yderfjorden blev ålegræs og havgræs fundet på alle tre stationer ligesom i 1998. For ålegræs er der generelt sket et fald i dækningsgraden fra 1998 til 1999, mens bevoksningen af epifytter på blomsterplanterne så ud til at være reduceret noget i for-hold til 1998. Der var store forekomster af forureningsbetingede grønalger, hvoraf sø-/fjordsalat var mest udbredt.|indholdsfortegnelse|
Bundfaunaen i Mariager Fjord har siden iltsvindet i 1997 været under retablering. Udviklingen i faunaens individantal og bio-masse har vist, at der er sket en betydelig opbygning af faunabiomasse i fjorden siden iltsvindet udslettede næsten alt liv i fjorden. Bundfaunaen i Mariager Fjord er stadig begrænset i sin udbredelse i fjorden af det permanente iltsvind i de dybere dele af fjorden og af de periodiske iltsvind på lavere vanddybder i sommerperioden. Således bliver der kun sjældent fundet bundfauna af betyd-ning på dybder større end 10 m.|indholdsfortegnelse|
Vurdering af miljøtilstand i forhold til målsætninger
Undersøgelserne af miljøtilstanden i 1999 viste, at målsætningen om et svagt til upåvirket plante- og dyreliv langt fra var opfyldt i
Mariager Fjord. Den fortsatte påvirkning af plante- og dyrelivet skyldtes primært den lokale tilførsel af næringsstoffer fra land, mens tilførsel af næringsstoffer fra Kattegat var af mindre betydning. En forbedring af miljøtilstanden vil kræve en markant reduktion i tilførslen af næringsstoffer fra land.|indholdsfortegnelse| for at begrænse næringssalttilførslenFor at reducere kvælstoftilførslen skal udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer nedbringes, og Nordjyllands Amt og Århus Amt
opfordrer landmændene til at bruge de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger til at opnå støtte til ekstensivering af landbrugs-driften i f.eks. ådale.For at reducere fosfortilførslen har Nordjyllands Amt og Århus Amt i Regionplan 1997 fastsat krav om yderligere reduktion af fosforudledningerne fra renseanlæggene. Desuden skal spildevandet fra spredt bebyggelse renses bedre. Lukkes et dambrug i oplandet nedsættes fosforkvoten til dambrugsdrift tilsvarende.
For at opnå den nødvendige viden til at træffe beslutninger om videregående tiltag i Mariager Fjords opland har Nordjyllands Amt og Århus Amt i 1998-99 gennemført undersøgelser, der skal belyse, i hvilket omfang etablering af våde enge, skovrejsning, braklægning, reduktion i gødningsforbruget, forbedret spildevandsrensning m.v. vil kunne nedbringe næringsstoftilførslerne yder-ligere.