Niels Bohrs Vej 30

Postboks 8300 @ 9220 Aalborg Øst

Telefon 9635 1000

Natur- og Miljøkontoret

Telefax 9635 1480

E-mail nja@nja.dk

Den 5. marts 2002

Ref. LEH/km

J. nr. 8-52-21-3-0014-01

DAGSORDEN

1. Velkomst og historisk oprids, v/formand for Mariager Fjord Udvalget Niels Kristian Kirketerp, Udvalget for Teknik og Miljø, Nordjyllands Amt

2. Hvad skal der til for at fjorden får det bedre? Oplæg v/afdelingsleder Jørgen Erik Larsen, Århus Amt

3. Og hvilke muligheder for tiltag har vi? Oplæg v/Niels Kristian Kirketerp, Udvalget for Teknik og Miljø, Nordjyllands Amt

4. Offentlig debat

Undervejs serveres øl og vand.

Mødet var del af første offentlighedsfase i proceduren omkring et regionplantillæg. Cirka 150 mennesker var mødt frem.

Ad 1

Niels Kristian Kirketerp (formand for Mariager Fjord Udvalget og for Udvalget for Teknik og Miljø i Nordjyllands Amt) bød velkommen.

Ad 2

Jørgen Erik Larsen, (afdelingsleder, Århus Amt) holdt oplæg under titlen "Ny viden - nye visioner?", hvor han fortalte om resultaterne af de undersøgelser, amterne har kørt de sidste 4 år, gjorde rede for, hvordan det omfattende iltsvind i 1997 opstod og pointerede, at der ikke er nogen genveje til et bedre fjordmiljø. Det er nødvendigt at skære ned på tilførslerne af næringsstoffer fra land til fjorden.

Ad 3

Niels Kristian Kirketerp fortalte om, hvor amterne mener, det er muligt at gøre en indsats og lagde mulighederne ud til debat. Kirketerp understregede, at hvis der er vilje til at gøre en indsats, vil det være en offentlig opgave at finde pengene. Ingen skal tabe penge på at hjælpe miljøet.

Herefter var der pause, hvorefter Kirketerp opfordrede de fremmødte til at komme på talerstolen. Her følger hovedessensen af indlæggene.

Ad 4

Hammer Sørensen mente, at biologerne må ud og rense grøfter - det vil hjælpe fjordens miljø mere end alle de undersøgelser.
Kirketerp opfordrede alle til at se fremad.

Lone Sondrup (Hobro og Omegns Landboforening) takkede for et godt og sobert debatoplæg og forsikrede om, at landbruget er indstillet på at spille med. Landbruget vil, når Vandmiljøplan II er fuldt iværksat i 2003 have mere end halveret sin kvælstofbelastning i forhold til 1985. Det er muligt at reducere med yderligere op mod 4-9% gennem våde enge og MVJ-ordninger. Etablering af disse kræver, at amterne udlægger de nødvendige områder, og at landmændene gennem frivillige aftaler accepterer at tage jord af drift. Pengene er sat af i den kommende finanslov, så det er bare at komme i gang! Med hensyn til fosfor har landbruget allerede sat en række ting i gang, der reducerer fosforindholdet i husdyrenes gødning, bl.a. ved ændret foder og fodring. For slagtesvin kan effekten hurtigt nå op på en 40% reduktion. Landboforeningernes udviklingsscenarier viser, at ved den nuværende udvikling vil såvel landbrugets kvælstofoverskud som fosforoverskud falde. Der er mange initiativer i gang indenfor ny teknologi, støttet af landbruget. Lad os klappe hesten og vente på resultaterne af disse.

Hans Thyssen (økologisk landbrugsrådgiver) fortalte, at landbruget er glad for de grønne regnskaber. Tilsætning af fytase til foderet, så svin udnytter fosfor bedre, kan medføre en reduktion på 40% i den fosfor, der udledes med gylle, mens kvælstofudleningen kan reduceres ca. 50% ved efterafgrøde. Begge dele BLIVER sat i værk. Opfordrede til samspil mellem amterne og landbrugets rådgivere.

Leif Nielsen: Fjern "proppen" i fjordmundingen; den er naturstridig og har en del af skylden for den dårlige miljøtilstand.

Jørgen Erik Larsen pointerede, at modelberegninger har vist, at Overgaards dæmninger kun har reduceret vandskiftet i Inderfjorden med 3%.

Lars Otkær (Dansk Familiebrug) efterlyste forklaring på nogle tal, Kirketerp fremlagde. Hvad er baggrundspåvirkning, hvordan kan der rejses skov og sås rajgræs på samme område? Otkær havde svært ved at forstå, at næringsstoffer kan være et problem; vi lever jo alle af dem. Kan næringsstofferne ikke høstes i fjorden ligesom på land?

Niels Kristian Kirketerp medgav, at næringsstoffer i daglig tale kaldes værdistoffer. Men at dyrke alger til udnyttelse i fjorden du'r ikke, der er for mange tungmetaller og andre stoffer i algerne. Men høstning af muslinger fra muslingebrug er en mulighed. Et givent areal skal selvfølgelig enten beplantes med skov eller sås til med rajgræs. Gevinsterne ved udpegninger til forskellige miljøvenlige foranstaltninger kan derfor ikke lægges sammen.

Anders Vegger spurgte, hvordan den rigtige målsætning for en fjord findes? Er amterne klar til at være med til at lave forsøgsanlæg med gylleseparering ved fjorden? Var overrasket over, at der ikke ligger depoter af næringsstoffer i fjordbunden og gjorde i øvrigt opmærksom på, at det er svært som landmand at bære den usikkerhed, der ligger i, om det nu også ER det rigtige, der bliver gjort, når vi taler 30 års sigt.

Nils Schou (afdelingsleder i Nordjyllands Amt) fortalte, at målsætningen er fastsat i amternes regionplaner. Som noget nyt er målsætningen for Mariager Fjord nu gjort målbar. Det er fjordens udformning og deraf dårlige vandskifte, der nødvendiggør reduktion i tilledningen af næringsstoffer - målsætningen for f. eks. Limfjorden vil være en anden, da fjordsystemet her er helt anderledes. At målsætning for Mariager Fjord er gjort målbar, er i tråd med de krav, der snart bliver alment gældende som følge af EU's Vandrammedirektiv. Baggrundsbelastningen er den belastning, der vil være fra oplandet, selv hvis det ikke blev dyrket.

Jørgen Erik Larsen: Amternes undersøgelser har vist, at der kun er en lille mængde tilgængelige næringsstoffer i fjordbunden. Til gengæld er der er en ret stor pulje af bundne næringsstoffer, der ikke er tilgængelige.

Niels Kristian Kirketerp kunne ikke give tilsagn om "her og nu"-støtte til gyllesepareringsanlæg. Han medgav, at det er en god idé, der skal med i det kommende arbejde.

Anders Bach Andersen (udvalgsformand i Århus Amt): Det er ikke udelukket, at amtet vil gå ind med støtte til arbejde med gylleseparering, men det er mere miljøministerens opgave. Århus Amt arbejder på at udlægge yderligere 30.000 ha til miljøfølsomme områder. Efterlyser et samlet overblik over fosfortallene for området omkring fjorden.

Erling Christensen gjorde opmærksom på, at der sikkert mangler et stort stykke i lagkagerne over, hvor kvælstof og fosfor kommer fra til fjorden. Hobro står på pæle p.g.a. den flydende bund i fjorden - hvor meget af vandet i kloakkerne løber IKKE til renseanlægget men siver direkte ud i fjorden? Hvordan udregnes procenterne i lagkagerne? Indgår urea, som bruges til bl.a. glatførebekæmpelse, i kvælstofbelast-ningen?

Per Graversen (Hobro Kommune) fortalte, at det faktisk forholder sig omvendt - der siver vand IND i kloakkerne.

Jørgen Bidstrup (Nordjyllands Amt) oplyste, at forbruget af urea ikke gøres op, men normalt er det små mængder, der bruges.

Kaj Nissen roste debatoplægget, specielt for gode procenttal. Opfordrede til, at indsatsen ses i et lidt større perspektiv, f.eks. vil vådområder og genopretningsprojek-ter medføre mere natur, ligesom fjernelse af Overgaards dæmninger vil være en stor naturmæssig gevinst.

Lars Jensen (eller Nielsen) spurgte til udformningen af langline-muslingebrug. Hvad er de bøtter, der holder linerne oppe, lavet af?

Jørgen Erik Larsen oplyste, at der sker stor udvikling på muslingebrugområdet. I de anlæg, der bl.a. bruges i Limfjorden, fæstes langliner på fjernvarmerør, som fyldes med vand og normalt ligger nærmest i plan med vandoverfladen. Bruget syner derfor ganske lidt.

Jørgen Christiansen spurgte til amternes vilje i forhold til gylleseparering. Landmændene vil gerne udforske teknikken, men det er dyrt. Vil amterne være med i et samarbejde, der bl.a. skal udrede, hvor midlerne skal komme fra? Opfordrede til, at amterne og landmænd sætter sig sammen.

Niels Kristian Kirketerp understregede, at amtet synes, det er en god idé, men ville ikke give noget "her og nu"-tilsagn. Idéen kommer med i det katalog, der samler de indkomne idéer, og så er amtet forpligtet til at gøre noget.

Kaj Christensen (medlem af Udvalget for Trafik og Miljø i Århus Amt) fortalte om et projekt i en århusiansk kommune, hvor en landmand har løst "gyllens gåde", med tilskud fra Fødevareministeriet. Takkede i øvrigt Hobro Landboforenings formand for en positiv og fremadrettet udmelding - amterne og landbruget SKAL arbejde sammen.

Jens Peter Christensen: Dansk Salt tilfører varmt vand til fjorden - betyder det noget for fjordvandets temperatur? Overgaard spredte meget slam i 1995-96 - havde det betydning for iltsvindet i1997?

Jørgen Erik Larsen: Det er små mængder vand, der ledes ud fra Dansk Salt i forhold til fjordens samlede vandvolumen, og det betyder ingenting for temperaturen i fjorden. Udvaskningen af fosfor fra Overgaard er lille, så slammet på jordene havde ikke væsentlig betydning for iltsvindet i 1997.

Hans Eriksen savnede realistiske tal for, hvad det er, der skal gøres. Ikke mere snak, nu må vi tale handling! Det er næsten umuligt at være landmand i dag uden at bryde love. Mente, at vi må acceptere, at fjorden har det skidt, når vejret er i det lune. Omfattende iltsvind kan ikke undgås.

Niels Kristian Kirketerp pointerede, at der ikke skal ofres landmænd. Vi skal sammen finde brugbare løsninger.

Louise Andersen: Vi ønsker os en renere fjord - hvilke ændringer i landskabet kræver det? Hvor meget af oplandet skal være brakmarker, skov, sump? Kunne vi i stedet for en renere fjord få kortere ventelister til hospitalerne?

Niels Kristian Kirketerp: Det er netop løsningen på det spørgsmål, vi skal finde i aften. Landskabet vil forandres - hvad vil I være med til? Nu er vi i idéfasen - hvad resultatet bliver, er ikke til at se endnu.

Mogens Hedegaard forsikrede om, at der ER vilje til at gøre noget omkring fjorden. Mente, at løsningen må være lidt af hvert - lidt skov, lidt braklægning, lidt udlæg i marker o.s.v. Amterne må gå foran med de "gratis" muligheder og samle de områder, hvor støttemuligheder kan opnås i Mariager Fjords opland. Gjorde i øvrigt opmærksom på, at det kun er de højteknologiske gyllesepareringsanlæg, der giver mulighed for at køre fosfor og kvælstof andre steder hen.

Niels Kristian Kirketerp forsikrede, at amterne var i gang med at kigge på de særligt følsomme landbrugs områder. Gjorde opmærksom på, at der allerede findes 5-6 gyllesepareringsanlæg i Nordjyllands Amt.

Søren Schnack understregede, at der hersker megen positiv vilje ved fjorden. Spurgte, om det er rimeligt at målsætte fjorden som svagt påvirket af menneskelig aktivitet, når der er så mange mennesker i fjordområdet. Hvor stammer den målsætning fra?

Nils Schou fortalte, at målsætningssystemet stammer fra Miljøstyrelsen. Der eksisterer tre grader; skærpet målsætning, basismålsætning og lempet målsætning. Basismålsætningen er den laveste målsætning, fjorden kan have, bortset fra i nærzoner, hvor amtsrådet har accepteret en vis påvirkning, f.eks. i havne og områder, hvor der klappes havneslam.

Hammer Sørensen understregede, at alle ressourcer til undersøgelserne er spildt! Naturen kan ikke ændres.

Poul Sund fortalte om initiativer, som Hobro Landboforening har taget med at nedsætte arbejdsgrupper omkring etablering af biogasanlæg og separationsanlæg. Det er dyrt at etablere anlæggene og svært at afsætte varmen fra biogasanlæggene.

Karl Kristian Kirketerp (Århus Amts Landboforening) stillede spørgsmål ved, om målsætningen for Mariager Fjord er realistisk? Hvordan er f.eks. Randers Fjord målsat? Opfordrede amterne til at lytte til forslagene om gylleseparering og biogas. Det handler meget om fordelingspolitik - på landsplan har vi ikke for meget fosfor. Spurgte, om der er kendskab til fosfortal fra arealer med slamudlægning. Mente ikke, skovrejsning begrænser fosforudledningen - her er det bedre at dyrke afgrøder.

Henrik Ringbæk Madsen (medlem af Udvalget for Teknik og Miljø i Nordjyllands Amt) understregede, at der findes andre muligheder end de teknologiske. Opfordrede forsamlingen til at se fremad - nu kan vi gøre noget, hvis vi vil!

Bach Andersen understregede, at Århus Amt endnu ikke har udpeget de særligt følsomme landbrugsområder, så det er muligt at lægge dem omkring Mariager Fjord.

Niels Kristian Kirketerp takkede for indlæggene og for en god aften. Takkede specielt landboformændene for deres indlæg. Opfordrede de fremmødte til at gå ind på hjemmesiden om Mariager Fjord og se referatet fra mødet. Fortalte afsluttende, at idéfasen løber til 6. maj 2002, så der er stadig mulighed for skriftligt at aflevere idéer til amterne.

Referat Nordjyllands Amt